Det kunne være præcis min egen historie, den du fortæller. Det er uhyggeligt – men inspirerende – spot on, og sindssygt godt skrevet.
Og du har helt ret, for hvor intet vover, intet vinder. Nogen gange skal man bare skubbes ud i det først, og ens krop og sind beriges fra inderst til yderst og omvendt.
Tak for en fantastisk blog.
